fbpx

Konsekvensen af det usagte

Det vi IKKE taler om, står som lyserøde elefanter imellem os! I denne episode taler jeg om, hvad det betyder, når vi ikke siger det, som burde siges og som er vigtigt. Det kan opløse en dårlig stemning og skabe fantastiske realtioner når vi “tør” sige det svære, men vigtige.

00:00
00:00
  • No title 00:00

Konsekvensen af det usagte

I dag vil jeg tale til dig om konsekvensen af det usagte. Jeg vil komme med eksempler på de konsekvenser det har ikke at sige det som ligger os på sinde og er vigtigt.

Hvorfor vi ikke er ærlige

Jeg håber du har lyst til at lytte med og at du bliver inspireret.Vi er vant til at forholde os til konsekvenserne af om vi skal sige det vi har på hjerte eller ej.

Ofte vinder ubehaget over det vigtige i at være ærlig.

Men vi er ikke vant til at vurdere, hvad det betyder at vi ikke siger det.

Vi regner ikke på konsekvenserne ved ikke at italesætte noget vigtigt.

Vi ved godt, at det bliver ved at larme indeni os, men det affinder vi os gerne med. Desværre.

Det vi. Ikke får sagt koster ofte en masse bekymringer, nogle gange også nattesøvn og bliver til tankemylder- i værste fald til stress eller worst case en decideret sygemelding.

Det er meget forskelligt hvad det har af konsekvenser; fakta er dog at det har konsekvenser det vi ikke siger.

Spørgsmålet er hvilke.

Til din info har jeg udviklet en konsekvens-beregner som du finder på min hjemmeside. Den hjælper dig med at beregne prisen af det usagte eller om det bedre kan betale sig at sige det.

Og det kan det næsten altid.

For mig selv, er det sådan, at hvis der er noget vigtigt jeg vil sige, så starter det med en tanke; måske kommer tanken som en reaktion på noget jeg har oplevet.

Der vokser altså noget indeni mig og det modnes stille og roligt.

Pludseligt bliver det klart, at jeg skal sige det til rette vedkommende.

Og lige her starter balladen, hvis jeg ikke siger det.

Det er her det begynder at have konsekvenser.
Både for mig selv og for relationen. Fakta er dog at jeg har et ”problem” nu.

Enten kan jeg vælge at sige det til rette vedkommende eller jeg kan lade være.

Jeg kan dele mit problem med den anden eller jeg kan beholde problemet selv.

Fakta er at det ikke forsvinder. Heller ikke hvis jeg ikke siger det.

Hvis jeg ikke siger det bliver det inde i mig og vokser. Og vokser.
Hvis jeg siger det bliver jeg lettet fordi jeg har et ØNSKE om at sige dette til en anden.

Hvis jeg ikke siger det, er det fordi jeg ikke tåler det ubehag der følger med at sige det. Altså mit eget ubehag.

Eller jeg frygter hvordan den anden tager imod det jeg udtrykker.

Af en af de årsager tier vi ofte.

Når vi vælger ikke at sige noget vi ønsker at sige, taler vi ofte om, at vi brænder inde med noget.

Det er interessant. Noget brænder indeni os.

Men det vi ikke siger, er der alligevel.

Inde i os selv eller i rummet imellem os.

Så enten, kan jeg have noget brændende i mig eller jeg kan vælge at dele det med andre.

Det der brænder inden i os ryger; ud af ørerene eller øjnene, eller det ryger på måden jeg taler til den anden på.
Og min påstand er at vi begge ved at der er ”noget”

Når vi kalibrerer, altså virkelig er opmærksomme og nærværende så VED vi det godt at der er noget. Begge 2.

Ofte vælger vi ikke at sige det der er svært.

Og det kender du sikkert selv.

Måske tænker du allerede på en situation du ikke har fået taget hånd om eller løst….

Det vi ikke siger bliver hen ad vejen til en eller flere lyserøde elefanter i en relation
Måske er det endda sådan for dig i flere relationer eller sammenhænge at du ikke deler det der brænder i dig?

Du kender sikkert udtrykket: noget brænder på tungen. Eller vi taler om at nogen brænder ud eller brænder sammen…

Buttom line er at det vi ikke siger hurtigt kan vokse sig til flere elefanter.
Og det er svært at samarbejde med en flok elefanter stående imellem sig. For elefanter fylder faktisk meget i et rum…

Det vi ikke siger og de konsekvenser det har findes i næste alle relationer – både privat og prof. og jeg er sikker på, nej jeg VED at du kender det.

 

Men lad mig gi et eksempel, så du lettere kan forholde dig til det.

Men ofte gør vi ikke det. siger det oplagte. Fordi vi ikke tør.

Og hvorfor egentlig ikke.

Det er nemlig derfor vi ikke gør det.

Vi bliver opfyldt af frygt.

Og der er masser af gode årsager til den frygt som du helt sikkert kender:

  1. Frygten for at det ikke kan betale sig. Altså at den anden ikke lytter eller tager sig af det du siger.
  2. Frygten for at vi mister noget ved at gøre det. at du vil blive set ned på..
  3. Frygten for at blive udstødt. At den anden synes du er svag eller noget helt 3….

 

Så fordi vi er mere commitede til frygten end til at sige det vigtige, lader vi ofte være.

Det har selvfølgelig konsekvenser både på den korte og den lange bane.

På den korte bane

Slipper vi for besværet med at sige det… men det gnaver indeni og kommer i værste fald til at fylde det hele når du er sammen med ham eller hende eller dem det handler om.

Måske bliver du så perfid eller udglattende eller noget helt tredje.

Du kan finde dit undgåelses-mønster ved at tage testen på min hjemmeside.

 

På den lange bane

Samler du til bunke og enten samler du mere i den bunke, som ligger og lugter i relationen eller du tyer til en exit-strategi.
Hvis du samler til bunke, er det et spørgsmål om hvornår der er nok i bunken før du re-agerer.

Exitstrategien kan være at sige op, skifte afdeling, gå udenom, være illoyal, blive skilt, være utro eller you name it.

Det er dog helt sikkert

 

At hvis eller rettere når, du ikke deler det, der er meget vigtigt for dig, så VIL det há konsekvenser.

Jeg taler ofte om professionel utroskab med mine kunder i virksomhederne.

Uanset om du er leder eller medarbejder, så har du indtaget en rolle som du har sagt ja til.

Det er dit job Og du får penge for at udfylde den rolle.

Med den rolle følger et ansvar, som ikke handler om hvad du kan lide eller ikke kan lide, men om hvad rollen kræver at du tager dig af.

 

Nogle gange betyder det, at du skal sige noget du ikke bryder dig om, som er vigtigt.

Jeg oplever, at mange alt ofte forlader deres rolle pga. frygt.

Frygten for at tabe ansigt

Frygten for at stå alene

Frygten for… et eller andet som gør at man ikke føler sig komfortabel med at sige det.

Som du kan høre, refererer jeg til FØLELSER.

De er i en vis grad tabu i mange virksomheder MEN det bliver alligevel dem der kommer til at bestemme hvad vi siger og hvad vi ikke siger.

Uanset vores rolle.

Derfor er vi nødt til at forholde os til vore følelser og vores frygt.

Vi må gerne vise de positive følelser som glæde og begejstring.

Men ikke vores usikkerhed og frygt.

Og det er ubehaget, som er en følelse, der holder os tilbage fra at gøre det, vi burde gøre.

Følelserne bliver altså de FAKTA der bestemmer om vi gør det vi bør ifht vores rolle.

Som du kan høre har jeg MEGET at dele med dig om dette emne, men det jeg allerhelst vil, er, at skabe refleksion hos dig der lytter; altså DIG.

Hvis du føler dig truffet nu og tænker på noget du ikke kan eller vil dele fordi… et eller andet, så tænker du måske også, at jeg ikke er i dine sko og ikke kender dine særlige forhold og årsager til ikke, at sige det der burde siges.

Det har du ret i.

Der er sammenhænge hvor det kan være svært eller nærmest umuligt at tale. Det behøver ikke handle om dig. Det kan skyldes dine omgivelser; f.eks. kulturen på din arbejdsplads, i dit team eller den ledergruppe du er en del af.

Den ene gang efter den anden ser jeg meget fagligt kompetente medarbejdere eller ledere som ikke gør det de burde gøre.

Denne her podcasts hensigt har ikke være at uddele skyld – tværtimod.

Jeg vil blot gøre dig opmærksom på det ansvar både du og jeg har i relationer og ifht. de roller vi har sagt ja til som kollega, leder, far, mor, eller bare menneske.

For selvom der er en kultur der ikke har plads til det du ønsker dig så har du et valg.

Og det har både konsekvenser ikke at sige det du gerne vil sige og at sige det.

Jeg håber, at du har er blevet inspireret og har fået nye tanker om konsekvenserne af det usagte.

Nyeste episoder:

Opdag din undgåelsestype

Klik her og lyt til podcasten om, hvordan vi undgår at sige dét, der er vigtigt.