fbpx

Konfliktskyhed – verdens største undskyldning

At forklare sig med konfliktskyhed er blevet en legal undskyldning. Men det har konsekvenser for både kollegaskabet, lederskabet og i parforholdet. Og det koster på forretningens bundlinje.
For det kan godt være, at vi får fred på den korte bane ved at undgå. Men på den lange bane kommer der en regning.

00:00
00:00
  • No title 00:00

Konfliktskyhed – verdens største undskyldning

Jeg vil dele mine tanker om konfliktskyhed med dig.

Konfliktskyhed er tæt forbundet med ærlighed; eller rettere undgåelse af ærlighed.

Konfliktskyhed foregår i relationer både privat og professionelt.  
Som du ved, er det der optager mig mest, at vi er ærlige og siger det, der er vigtigt for os selv eller sammenhængen. Jeg er optaget af årsagerne til at vi indimellem undlader at sige vore mening, når noget er vigtigt. Og selvfølgelig at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på det og opdage konsekvenserne ved IKKE at sige det der er vigtigt.

For de er store. Hvis konfliktskyheden foregår i en professionel rolle, fører det ofte til professionel utroskab. Det har jeg lavet en hel podcast om; den hedder ”er du utro på jobbet?”
Det er et faktum, at det har bunker af konsekvenser ikke at melde klart ud til sine omgivelser når det er vigtigt for sammenhængen.

Eller og for dig selv.
Når vi er konfliktsky ved andre ikke hvor de har os. Det kan du høre mere om i mine andre podcasts, bl.a. i ”Konsekvensen af det usagte”. Hvis du har taget undgåelsestypetesten på www.icebreakeracedemy.dk så har du allerede opdaget hvordan du indimellem selv undgår konflikter eller ubehag. Hvis du ikke har taget testen, så vil jeg opfordre dig til at gøre det, så du kan lære noget om dig selv.
Det gir altid mening, at få en dybere forståelse af sig selv og sine kolleger, medarbejdere eller andre nære. For du vil sikkert kunne genkende noget fra andre du kender…

De 4 undgåelsestyper du bliver bevidst om, når du tager testen, er alle konfliktsky men de kommer til udtryk på meget forskellige måder.
Typerne kalder jeg overdriveren, som overdriver og generaliserer for at slippe for at sige hvad han selv mener. Spindoktoren forsøger bevidst og manipulerende at styre samtalen, undvigeren lader som om der ingenting er galt, og udglatteren underkender betydningen af det ubehag han eller hun er udsat for.

Vi mennesker gør ikke noget der ikke giver mening, så der er en valid årsag når vi agerer konfliktsky eller andre gør det;  det betyder bare ikke at adfærden er hensigtsmæssig.

Over en bred kam gør vi det alle sammen – undgår konflikter, hvis vi kan manøvrere udenom, når det er muligt.

Hvis vi kalkulerer at det ikke kan betale sig eller bliver for ”farligt” så viger vi udenom.

Vi glemmer bare at kalkulere konsekvenserne ved IKKE at melde ærligt og klart ud, så andre ved hvor de har os. Der er selvfølgelig ikke EN årsag til konfliktskyhed; der er mange.

Men hvad er egentlig konfliktskyhed.

At være konfliktsky betyder at man undgår en konflikt eller en situation med potentielt ubehag.

Jeg oplever at konfliktskyhed er blevet en legitim undskyldning for ikke at melde klart ud! (linkedin).

Konfliktskyhed er den forklaring vi giver os selv, uden at udfordre OG det er en forklaring som omgivelserne ofte ”accepterer” uden at udfordre den.

Vi konkluderer at han eller hun er konfliktsky, som om det var en diagnose.

Det er det ikke. Og jeg gør det selv. Accepterer det. Indtil for nylig.

Forleden tog jeg mig selv i at acceptere en venindes undskyldning, som blev forklaret med konfliktskyhed! Efter et par timers refleksion og tanker omkring denne ”forklaring” vågnede jeg op.
Det er præcis den situation, der er anledningen til denne podcast,  som jeg håber vil inspirere dig til at reflektere over emnet.

Er du selv konfliktsky? Er din kæreste? Er dine kolleger eller din chef eller en af dine medarbejdere? Din mand eller kone?

Og vigtigst, hvordan tackler du det?

Hvis vi er trygge i de relationer vi er en del af, så er vi mindre konfliktsky.

Der er 2. forklaringer på konfliktskyhed:

  1. Enten handler det om din relation til dem du er sammen med
    eller også
  2. handler det om relationen til dig selv.

Den første, der handler om relationen til de andre er let at forstå. Det kender vi alle sammen og er den oplagte forklaring på konfliktskyhed.

Den anden der vedrører relationen til dig selv, er måske mere kringlet. Men lad mig forklare.

Hvis du oplever indre støtte, altså, hvis du kan regne med dig selv, og du står ved dig selv – også i blæsevejr, så vil du føle dig tryg ved at sige din mening. I de fleste situationer.

Hvis ikke du føler dig tryg i dig selv, så bliver det meget svært at melde ud uanset din relation til dem du er sammen med

At stå ved sig selv er en vigtigt ting. Og det en lang rejse for mange, men den starter med bevidsthed.

De forklaringer vi kommer op med til os selv, handler ofte om ”de andre”.

Med den forklaring behøver vi ikke forholde os til os selv.

Men hey, dine reaktioner handler om dig – og min intention med denne snak er, at inspirere dig til at blive opmærksom på dig.

Du kan ikke ændre noget ved de andre, men du kan bruge dem som forklaring!

Spørgsmålet er, om du er ok med det, når nu du ved at det handler om dig?

Måske kender du bevidsthedstrappen med 4 trin:

Første trin er at være Ubevidst inkompetent – vi ved ikke at vi er konfliktsky eller vi har ikke tænkt over det.

Næste trin er Bevidst inkompetence – her ved vi at vi er konfliktsky, men ikke hvordan vi skal tackle det.
Måske denne podcast bliver din anledning til at se nærmere på dine egne eller andres mønstre hvad angår potentielle konflikter og undgåelse af ubehag

Tredje trin er bevidst kompetence, Her er jeg bevidst om mit mønster, og vi skal aktivt fokusere på at gøre noget ved s mønsteret.

Og hvis vi er på 4 trin så er vi ubevidst kompetente. Så har vi for vane at melde vores holdninger ud, selvom det kan medføre ubehag for os selv eller de relationer vi er i.

Hvis du kender til personligheds-psykologi og tests, eller hvis du bare er et menneske, så ved du selvfølgelig godt, at vi mennesker er forskellige. Og at vores udgangspunkt er forskelligt. Du ved også at vore barndoms-, og ungdomshistorie i høj grad har formet vores syn på os selv. Bl.a. på om vi føler os ”gode” nok.

Nogle er kommet styrkede gennem livet og har let vws at stå ved sig selv og være assertive.

Andre har et mønster som lettere medfører konfliktskyhed.

Det er et super komplekst emne, som jeg taler ret forsimplet om i denne podcast.

Konfliktskyhed handler altså om at undvige konflikter eller potentielt ubehag. Det kommer ofte til udtryk som om man er teflonbelagt eller at man glider af på noget vigtigt.

Det handler om grænseproblematikker ifht andre. Vi har alle udfordringer med grænser i forskellige sammenhænge. Fordi der er meget på spil.

Og det vi frygter allermest, er udstødelse af flokken. Jeg er sikker på at det er den primære driver i konfliktskyhed.

Grænseproblematikker har ofte udgangspunkt i at man føler sig ”mindre end”. Mindre værd end de andre, mindre vigtig eller, at man vil ikke være den, der udfordrer og ødelægger den gode stemning.

Konfliktskyhed kender vi alle til i forskellige relationer.

Direktøren kender det, lederen kender det, specialisten kender det. Vi oplever det alle hos os selv og hos andre.

Min pointe er blot, at det har konsekvenser.

Så ingen blaming til de konfliktsky, det har bare masser af bivirkninger både for den konfliktsky selv og for omgivelserne.

Omgivelserne kan ledes til at tro at alt er ok, selvom det ikke er det når vi ikke siger til eller fra når det er vigtigt.

OG: Det kan udnyttes af omgivelserne hvis man er konfliktsky.

Men allermest leder konfliktskyheden til en masse usagt, som er i rummet. Som ligger under gulvtæppet eller hænger i gardinerne.

Det er det, jeg gerne vil tage fat i. Alle disse bivirkninger.

For hvad betyder bivirkningerne for den konfliktsky selv og for omgivelserne?

For den konfliktsky er der et kæmpe fokus på UNDGÅELSE.

Når vi vil undgå noget, er der også noget vi vil opnå. Nemlig fred udadtil.

Men indeni den konfliktsky er der uvejr. Det uvejr man ikke tåler udenfor sig selv.

Den konfliktsky er vant til at depresse egne holdninger, men det koster. Og konsekvenserne kommer frem, når de ikke er muligt at holde dem inde længere.

Måske går det ud over hunden når du kommer hjem; eller manden eller andre.

Lad mig give dig et eksempel på konfliktskyhed som førte til manglende commitment.

Jeg var på et tidspunkt en del af et kollegateam hvor vi skulle planlægge en vigtig medarbejderdag.

Som altid i et team, er der nogle der taler mere end andre og ofte får de ”lov” til at sætte agendaen.

Pointen er, at vi havde nogle forslag til medarbejderdagen på bordet og vi lavede en aftale med en ekstern oplægsholder, der skulle inspirere os om et specifikt emne.

Vi var flere der var sikre på, at vi har en fast aftale; oplægsholderen blev booket og alle var glade. Troede vi. Indtil vi kom tættere på dagen.

Pludselig melder flere fra og jeg hører ved et tilfælde, at der er dialoger mellem flere kolleger om at de ikke troede det var en fast aftale.

Det var sådan, at vi alle skal ofre noget for at kunne deltage; og på et tidspunkt kom det frem, at flere ikke synes det var en god idé.

De havde bare ikke meldt det tydeligt ud!

Det førte til en masse bøvl, som kostede alle en masse tid. Det havde konsekvenser at nogle ikke havde meldt ud. Forklaringen var konfliktskyhed. Flere ville ikke ødelægge den gode stemning.

Der er masser af læringer for alle i det konkrete tilfælde men forklaringen var konfliktskyhed.

Som om det var en forklaring!

Det er det jeg mener med at konfliktskyhed er verdens største undskyldning. Som vi ofte ikke forholder hinanden.

Konfliktskyhed er en følt oplevelse. Det er blot ikke en fair forklaring, når der er truffet en professionel beslutning.

At forklare sig med konfliktskyhed er blevet en legal undskyldning. Og det var det jeg opdagede.

Jeg hoppede også på den.
Så blot fordi, at det er blevet en social accepteret undskyldning at være konfliktsky, så hjælper vi ikke den konfliktsky. Vi konfronterer heller ikke den konfliktsky.

Det er blevet ok med den forklaring.

Hvorfor hjælper vi ikke hinanden med at finde sandheden frem?

Er det fordi det er lettere at lade være?

Det er i hvert fald hurtigere, at ikke alle giver deres besyv med når nu vi har så travlt…

Tænk lige over det.

Måske understøtter kulturen vores konfliktskyhed, pga. hastigheden.

Spørgsmålstegn.

Har vi ikke tid til at hjælpe hinanden med at dele med vore relevante holdninger? Som ofte kan skabe en bedre bundlinje og et bedre sammenhold.

Det er trist, hvis det er tilfældet.

Det er svært målbart det jeg taler om, men det gør ikke temaet mindre relevant.

Hvad synes du?

Omgivelserne, har også et ansvar synes jeg.
Lader vi ikke hinanden komme til orde?

Er det kun de agendasættende vi lytter til?

Skulle vi blive ikke bedre til at spørge hinanden: Fik du sagt det du ville sige – selvom det er svært for dig?

Det synes jeg.

Vi skulle spørge hinanden inden et møde afsluttes og inden vi træffer væsentlige beslutninger.

Det vil helt sikkert minimere skyllerumssnak!

Den kendte filosof og teolog Løgstrup sagde at Når vi er sammen med et andet menneske, så bærer vi en del af dets skæbne i vores hånd.
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Det går altså ud over alle, når nogen i gruppen eller teamet eller familien er konfliktsky.

Det koster i kollegaskabet. I lederskabet og i parforholdet. Det koster alle steder hvor der er mennesker.

Og det koster også på forretningens bundlinie.

For det kan godt være, at vi får fred på den korte bane ved at undgå.

Men på den lange bane kommer der en regning.

Det. betyder bl.a., at vi ikke ved hvor vi egentlig har hinanden og det medfører utrygge relationer som føder den samme adfærd igen og igen.

Det er ikke for sjov at der findes et ordsprog der hedder: Med ærlighed kommer man længst.

I denne podcast forsøger jeg ikke, at hænge de konfliktsky ud.

Det er for at gøre opmærksom på et aktuelt problem som findes i alle steder. I alle samarbejder, i alle virksomheder og på alle niveauer i organisationer.

Og i ligeså høj grad privat.

Det er bare ikke noget vi taler om.

Vi lader som ingenting.

Også med det.

Et relevant  spørgsmål er: Hvad ”opfordrer” til konfliktskyhed på arbejdspladsen:

Dominerende mennesker vækker konfliktskyhed hos andre.

Hvis du har en dominerende leder eller kollega så tier du måske mere end du taler. Hvis man er ny i jobbet afviger man også ofte fra at melde tydeligt ud.

Hvis du oplever at få har indsigelser når du melder ud, så tænk over om du udstråler dominans på en eller anden måde.

Den asymmetri, der er i organisationer lægger også op til asymmetri. Fordi lederens ord betyder mere. Sådan er det mange steder.

Det handler om status.

I relationer, når vi ikke kender hinanden godt ”nok”, holder vi os også tit tilbage.

Særligt hvis vi får en ny leder.

Måske er du den nye leder?

Coronaens eftervirkninger har ledt til frygt for fyring og tilpasning.
Mange er blevet bange for at miste jobbet, eller miste ordren.

Inden i os selv er det i høj grad mindre-end-følelsen der leder til konfliktskyhed. Eller når vi føler os underlegne eller uvigtige.

Hvordan kan du komme ud af din konfliktskyhed:

Hvis konflikskyhed er blevet en komfortzone for dig, så er du oppe imod vaner. Det er en svært en at lægge arm med plejer.

Hvis du vil ændre din tendens til konfliktskyhed, så læg mærke til hvem du er konfliktsky sammen med og hvem du er tryg ved at dele dine synspunkter med.

Læg mærke til om du kan spotte konfliktskyheden hos andre. Hvis du kan så hjælp dem ved at spørge, hvad der er svært at sige.

Spørg hvordan du kan hjælpe den anden.

Husk Løgstrups tilgang, at vi rent faktisk er med til at bestemme den andens skæbne.

En del af årsagen til konfliktskyhed i professionelle kontekster tror jeg delvist bunder i, at vi tager alting personligt. Og vi tror at andre gør det.

I min optik skal vi hjælpe hinanden med helt tydeligt at gå efter bolden og ikke manden, så vi ikke smider barnet ud med badevandet.

Jeg håber du blev inspireret og har fået nye tanker om, hvad du selv gerne vil sige og hvordan du kan hjælpe andre med at udtrykke sig.

Konfliktskyhed – verdens største undskyldning

Jeg vil dele mine tanker om konfliktskyhed med dig. Konfliktskyhed er tæt forbundet med ærlighed; eller rettere undgåelse af ærlighed. Konfliktskyhed foregår i relationer både privat og professionelt.  
Som du ved, er det der optager mig mest, at vi er ærlige og siger det, der er vigtigt for os selv eller sammenhængen. Jeg er optaget af årsagerne til at vi indimellem undlader at sige vore mening, når noget er vigtigt. Og selvfølgelig at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på det og opdage konsekvenserne ved IKKE at sige det der er vigtigt.
For de er store.
Hvis konfliktskyheden foregår i en professionel rolle, fører det ofte til professionel utroskab. Det har jeg lavet en hel podcast om; den hedder ”Er du utro på jobbet?”
Det er et faktum, at det har bunker af konsekvenser ikke at melde klart ud til sine omgivelser når det er vigtigt for sammenhængen. Eller for dig selv.
Når vi er konfliktsky ved andre ikke hvor de har os. Det kan du høre mere om i mine andre podcasts, bl.a. i ”Konsekvensen af det usagte”.
Hvis du har taget undgåelsestypetesten på www.icebreakeracedemy.dk så har du allerede opdaget hvordan du indimellem selv undgår konflikter eller ubehag. Hvis du ikke har taget testen, så vil jeg opfordre dig til at gøre det, så du kan lære noget om dig selv.
Det gir altid mening, at få en dybere forståelse af sig selv og sine kolleger, medarbejdere eller andre nære. For du vil sikkert kunne genkende noget fra andre du kender… De 4 undgåelsestyper du bliver bevidst om, når du tager testen, er alle konfliktsky men de kommer til udtryk på meget forskellige måder.
Typerne kalder jeg overdriveren, som overdriver og generaliserer for at slippe for at sige hvad han selv mener. Spindoktoren forsøger bevidst og manipulerende at styre samtalen, undvigeren lader som om der ingenting er galt, og udglatteren underkender betydningen af det ubehag han eller hun er udsat for.
Vi mennesker gør ikke noget der ikke giver mening, så der er en valid årsag når vi agerer konfliktsky eller andre gør det;  det betyder bare ikke at adfærden er hensigtsmæssig.
Over en bred kam gør vi det alle sammen – undgår konflikter, hvis vi kan manøvrere udenom, når det er muligt.
Hvis vi kalkulerer at det ikke kan betale sig eller bliver for ”farligt” så viger vi udenom. Vi glemmer bare at kalkulere konsekvenserne ved IKKE at melde ærligt og klart ud, så andre ved hvor de har os.
Der er selvfølgelig ikke EN årsag til konfliktskyhed; der er mange.
Men hvad er egentlig konfliktskyhed. At være konfliktsky betyder at man undgår en konflikt eller en situation med potentielt ubehag. Jeg oplever at konfliktskyhed er blevet en legitim undskyldning for ikke at melde klart ud! Konfliktskyhed er den forklaring vi giver os selv, uden at udfordre OG det er en forklaring som omgivelserne ofte ”accepterer” uden at udfordre den. Vi konkluderer at han eller hun er konfliktsky, som om det var en diagnose. Det er det ikke!
Og jeg har gjort det selv. Accepteret det. Indtil for nylig. Forleden tog jeg mig selv i at acceptere en venindes undskyldning, som blev forklaret med konfliktskyhed! Efter et par timers refleksion og tanker omkring denne ”forklaring” vågnede jeg op.
Det er præcis den situation, der er anledningen til denne podcast,  som jeg håber vil inspirere dig til at reflektere over emnet.

Er du selv konfliktsky? Er din kæreste? Er dine kolleger eller din chef eller en af dine medarbejdere? Din mand eller kone? Og vigtigst, hvordan tackler du det?
Hvis vi er trygge i de relationer vi er en del af, så er vi mindre konfliktsky.
Der er 2. forklaringer på konfliktskyhed:
Enten handler det om din relation til dem du er sammen med
eller også handler det om relationen til dig selv. Den første, der handler om relationen til de andre er let at forstå. Det kender vi alle sammen og er den oplagte forklaring på konfliktskyhed. Den anden der vedrører relationen til dig selv, er måske mere kringlet. Men lad mig forklare.
Hvis du oplever indre støtte, altså, hvis du kan regne med dig selv, og du står ved dig selv – også i blæsevejr, så vil du føle dig tryg ved at sige din mening. I de fleste situationer. Hvis ikke du føler dig tryg i dig selv, så bliver det meget svært at melde ud uanset din relation til dem du er sammen med At stå ved sig selv er en vigtigt ting. Og det en lang rejse for mange, men den starter med bevidsthed. De forklaringer vi kommer op med til os selv, handler ofte om ”de andre”. Med den forklaring behøver vi ikke forholde os til os selv. Men hey, dine reaktioner handler om dig – og min intention med denne snak er, at inspirere dig til at blive opmærksom på dig. Du kan ikke ændre noget ved de andre, men du kan bruge dem som forklaring!
Spørgsmålet er, om du er ok med det, når nu du ved at det handler om dig?
Måske kender du bevidsthedstrappen med 4 trin:
Første trin er ,at være ubevidst inkompetent – vi ved ikke, at vi er konfliktsky eller vi har ikke tænkt over det.
Næste trin er bevidst inkompetence – her ved vi, at vi er konfliktsky, men ikke hvordan vi skal tackle det.
Måske denne podcast bliver din anledning til at se nærmere på dine egne eller andres mønstre hvad angår potentielle konflikter og undgåelse af ubehag
Tredje trin er bevidst kompetence, Her er jeg bevidst om mit mønster, og vi skal aktivt fokusere på at gøre noget ved s mønsteret.
Og hvis vi er på 4 trin så er vi ubevidst kompetente. Så har vi for vane at melde vores holdninger ud, selvom det kan medføre ubehag for os selv eller de relationer vi er i.
Hvis du kender til personligheds-psykologi og tests, eller hvis du bare er et menneske, så ved du selvfølgelig godt, at vi mennesker er forskellige. Og at vores udgangspunkt er forskelligt. Du ved også at vore barndoms-, og ungdomshistorie i høj grad har formet vores syn på os selv. Bl.a. på om vi føler os ”gode” nok. Nogle er kommet styrkede gennem livet og har let ved at stå ved sig selv og være assertive.
Andre har et mønster som lettere medfører konfliktskyhed. Det er et super komplekst emne, som jeg taler ret forsimplet om i denne podcast.
Konfliktskyhed handler altså om at undvige konflikter eller potentielt ubehag. Det kommer ofte til udtryk som om man er teflonbelagt eller at man glider af på noget vigtigt.

Det handler om grænseproblematikker ifht andre. Vi har alle udfordringer med grænser i forskellige sammenhænge. Fordi der er meget på spil.
Og det vi frygter allermest, er udstødelse af flokken. Jeg er sikker på at det er den primære driver i konfliktskyhed.
Grænseproblematikker har ofte udgangspunkt i at man føler sig ”mindre end”. Mindre værd end de andre, mindre vigtig eller, at man vil ikke være den, der udfordrer og ødelægger den gode stemning. Konfliktskyhed kender vi alle til i forskellige relationer. Direktøren kender det, lederen kender det, specialisten kender det. Vi oplever det alle hos os selv og hos andre.
Min pointe er blot, at det har konsekvenser.

Så ingen blaming til de konfliktsky, det har bare masser af bivirkninger både for den konfliktsky selv og for omgivelserne.

Omgivelserne kan ledes til at tro at alt er ok, selvom det ikke er det når vi ikke siger til eller fra når det er vigtigt.
OG: Det kan udnyttes af omgivelserne hvis man er konfliktsky.
Men allermest leder konfliktskyheden til en masse usagt, som er i rummet. Som ligger under gulvtæppet eller hænger i gardinerne.

Det er det, jeg gerne vil tage fat i. Alle disse bivirkninger. For hvad betyder bivirkningerne for den konfliktsky selv og for omgivelserne? For den konfliktsky er der et kæmpe fokus på UNDGÅELSE. Når vi vil undgå noget, er der også noget vi vil opnå. Nemlig fred udadtil.
Men indeni den konfliktsky er der uvejr. Det uvejr man ikke tåler udenfor sig selv.

Den konfliktsky er vant til at undertrykke egne holdninger, men det koster. Og konsekvenserne kommer frem, når de ikke er muligt at holde dem inde længere. Måske går det ud over hunden når du kommer hjem; eller manden eller andre.
Lad mig give dig et eksempel på konfliktskyhed som førte til manglende commitment.

Jeg var på et tidspunkt en del af et kollegateam hvor vi skulle planlægge en vigtig medarbejderdag. Som altid i et team, er der nogle der taler mere end andre og ofte får de ”lov” til at sætte agendaen.

Pointen er, at vi havde nogle forslag til medarbejderdagen på bordet og vi lavede en aftale med en ekstern oplægsholder, der skulle inspirere os om et specifikt emne. Vi var flere der var sikre på, at vi har en fast aftale; oplægsholderen blev booket og alle var glade. Troede vi. Indtil vi kom tættere på dagen.
Pludselig melder flere fra og jeg hører ved et tilfælde, at der er dialoger mellem flere kolleger om at de ikke troede det var en fast aftale. Det var sådan, at vi alle skal ofre noget for at kunne deltage; og på et tidspunkt kom det frem, at flere ikke synes det var en god idé.
De havde bare ikke meldt det tydeligt ud! Det førte til en masse bøvl, som kostede alle en masse tid. Det havde konsekvenser at nogle ikke havde meldt ud. Forklaringen var konfliktskyhed. Flere ville ikke ødelægge den gode stemning. Der er masser af læringer for alle i det konkrete tilfælde men forklaringen var konfliktskyhed.
Som om det var en forklaring!

Det er det, jeg mener med at konfliktskyhed er verdens største undskyldning. Som vi ofte ikke forholder hinanden.
Konfliktskyhed er en følt oplevelse. Det er blot ikke en fair forklaring, når der er truffet en professionel beslutning.
At forklare sig med konfliktskyhed er blevet en legal undskyldning. Og det var det jeg opdagede. 
Jeg hoppede også på den. Så blot fordi, at det er blevet en social accepteret undskyldning at være konfliktsky, så hjælper vi ikke den konfliktsky. Vi konfronterer heller ikke den konfliktsky.

Det er blevet ok med den forklaring.

Hvorfor hjælper vi ikke hinanden med at finde sandheden frem?

Er det fordi det er lettere at lade være?
Det er i hvert fald hurtigere, at ikke alle giver deres besyv med når nu vi har så travlt…
Tænk lige over det.
Måske understøtter kulturen vores konfliktskyhed, pga. hastigheden.
Spørgsmålstegn?
Har vi ikke tid til at hjælpe hinanden med at dele med vore relevante holdninger? Som ofte kan skabe en bedre bundlinje og et bedre sammenhold. Det er trist, hvis det er tilfældet.

Det er svært målbart det jeg taler om, men det gør ikke temaet mindre relevant.
Hvad synes du?

Omgivelserne, har også et ansvar synes jeg.
Lader vi ikke hinanden komme til orde?
Er det kun de agendasættende vi lytter til?
Skulle vi blive ikke bedre til at spørge hinanden: Fik du sagt det du ville sige – selvom det er svært for dig?

Det synes jeg.
Vi skulle spørge hinanden inden et møde afsluttes og inden vi træffer væsentlige beslutninger. Det vil helt sikkert minimere skyllerumssnak!

Den kendte filosof og teolog Løgstrup sagde at Når vi er sammen med et andet menneske, så bærer vi en del af dets skæbne i vores hånd.”
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Det går altså ud over alle, når nogen i gruppen eller teamet eller familien er konfliktsky. Det koster i kollegaskabet. I lederskabet og i parforholdet. Det koster alle steder hvor der er mennesker.

Og det koster også på forretningens bundlinie.

For det kan godt være, at vi får fred på den korte bane ved at undgå.

Men på den lange bane kommer der en regning.

Det. betyder bl.a., at vi ikke ved hvor vi egentlig har hinanden og det medfører utrygge relationer som føder den samme adfærd igen og igen. Det er ikke for sjov at der findes et ordsprog der hedder: Med ærlighed kommer man længst.

I denne podcast forsøger jeg ikke, at hænge de konfliktsky ud. Det er for at gøre opmærksom på et aktuelt problem som findes i alle steder. I alle samarbejder, i alle virksomheder og på alle niveauer i organisationer. Og i ligeså høj grad privat.

Det er bare ikke noget vi taler om. Vi lader som ingenting. Også med det.

Et relevant  spørgsmål er: Hvad ”opfordrer” til konfliktskyhed på arbejdspladsen:

Dominerende mennesker vækker konfliktskyhed hos andre.

Hvis du har en dominerende leder eller kollega så tier du måske mere end du taler. Hvis man er ny i jobbet afviger man også ofte fra at melde tydeligt ud.

Hvis du oplever at få har indsigelser når du melder ud, så tænk over om du udstråler dominans på en eller anden måde. Den asymmetri, der er i organisationer lægger også op til asymmetri. Fordi lederens ord betyder mere. Sådan er det mange steder. Det handler om status. I relationer,hvor  vi ikke kender hinanden godt ”nok”, holder vi os også tit tilbage.

Særligt hvis vi får en ny leder.
Måske er du den nye leder? Coronaens eftervirkninger har ledt til frygt for fyring og tilpasning.
Mange er blevet bange for at miste jobbet, eller miste ordren.
Inden i os selv er det i høj grad mindre-end-følelsen der leder til konfliktskyhed. Eller når vi føler os underlegne eller uvigtige.

Hvordan kan du komme ud af din konfliktskyhed:

Hvis konflikskyhed er blevet en komfortzone for dig, så er du oppe imod vaner. Det er en svært en at lægge arm med plejer.

Hvis du vil ændre din tendens til konfliktskyhed, så læg mærke til hvem du er konfliktsky sammen med og hvem du er tryg ved at dele dine synspunkter med.
Læg mærke til om du kan spotte konfliktskyheden hos andre. Hvis du kan så hjælp dem ved at spørge, hvad der er svært at sige.

Spørg hvordan du kan hjælpe den anden.

Husk Løgstrups tilgang, at vi rent faktisk er med til at bestemme den andens skæbne.

En del af årsagen til konfliktskyhed i professionelle kontekster tror jeg delvist bunder i, at vi tager alting personligt. Og vi tror at andre gør det.

I min optik skal vi hjælpe hinanden med helt tydeligt at gå efter bolden og ikke manden, så vi ikke smider barnet ud med badevandet.

Jeg håber du blev inspireret og har fået nye tanker om, hvad du selv gerne vil sige og hvordan du kan hjælpe andre med at udtrykke sig.

 

 

 

 

Nyeste episoder:

Gør som 1.000+ andre:

Opdag din undgåelsestype

Tag en lyntest der afdækker den dybereliggende årsag til, at du (eller andre) undgår at sige det svære.