BAGGRUND:
Gennem årene er jeg blevet døbt “hende med elefanten”, fordi jeg har et naturtalent for at spotte det usagte og det potentiale, der ligger bag det. Okay. En del er naturtalent og en del er også den erfaring jeg fået gennem mit mangeårige arbejde med talentudvikling og karriererådgivning. Både for ledere og medarbejdere.
Der finder man nemlig hurtigt ud af, at årsagen til, at mange skifter arbejdsgiveren ud, er følelsen af uforløst potentiale eller problemer som aldrig er blevet (ordentligt) italesat.
Af samme grund har jeg arbejdet med både individer og organisationer gennem de sidste 10 år og hjulpet dem til selv at opdage deres lyserøde elefanter og smide svesken på disken (på en god måde selvfølgelig). Så mennesker fortsætter med at trives i deres job, og virksomheder holder på de gode medarbejdere, som er med til at skubbe udviklingen fremad.