De 4 undgåelsestyper

Podcasten om de 4 undgåelsestyper

Podcasten handler om de mønstre vi indtager, når vi ikke kan lide at sige det vi egentlig mener.Uanset om du er leder eller alm medarbejder, så har du sagt JA TAK særlig rolle på jobbet.

Den rolle du indtager, som f.eks. specialist, teamleder, direktør, projektleder eller andet fører situationer med sig som vi indimellem ikke bryder os om.  Nogle af de sit handler om samtaler med kolleger hvor noget svært eller ubehageligt skal siges. Det bryder INGHEN sig om, men det følger med rollen.

Min påstand er, at vi jævnligt forlader den rolle når vi ikke siger det vi mener, som er BÅDE væsentligt og vigtigt.

Og måderne vi kan gøre det på deler jeg med dig her.

Jeg vil fortælle dig om ”De 4 undgåelsestyper”
Dem har du sikkert aldrig hørt om før.
De er nye begreber for 4 typer, der undgår at sige hvad de egentlig mener.
Jeg har opfundet et sprog, og nogle karakterer for de mønstre vi ofte ubevidst træder ind i når vi ikke siger det vi mener.

Og jeg vil sætte spot på de mønstre i dag, så du kan opdage hvad du gøre når du ikke siger det du egentlig gerne vil sige. Du kan også, helt gratis tage undgåelsestype-testen på min hjemmeside.

Alle episoder i ”Ærligt talt på jobbet” handler om det vi ikke siger – og konsekvenserne af det, så hvis du synes det er interessant så lyt til nogle af de andre podcasts, hvor jeg dykker ned i forskellige emner der berører dette emne.

Inden jeg deler det jeg gerne vil om undgåelses-typerne med dig, så får du lige lidt type-indføring først.

Du er garanteret blevet testet ifbm flere ansættelses-runder gennem din karriere, oh jeg er sikker på, at de tests du har været igennem viser et billede af dig som du er ret bevidst om og genkender.

Ofte oplever vi, at den type vi identificeres med, også vækker genklang og ofte oplever vi os velbeskrevede i sådan en test. Vi føler os forstående af den anden og opgaven bliver så at spille på de styrker og udvikle på de nødvendige svagheder.

Tilgiv mig at jeg er sort hvis når jeg fortæller om det, men det er for at gøre det enkelt.

Vi er ofte stolte af den vi er, og kan se fordelene ved typen.

I de fleste sammenhænge bekræftes vi i vores selvopfattelse og får i bedste fald nogle nuancer mere på vores selvforståelse som er virkelig gavnlige.

Men, eller og, den type tests taler om styrker og altså de perspektiver på os selv vi allerede kender.

Så hvis du er i en rekrutteringsituation, så er formålet med testen at din kommende arbejdsgiver kommer tættere på dig med en test i højere grad en du opdager nyt om dig selv.

Selvom der ALTID er nyt at opdage. Og hvis du er en åben person, så vil du lære om nye facetter af dig selv. Og det er godt.

Jeg er selv en flittig bruger af personlighedstests fordi de giver t fremragende grovkornet billede af min kunde eller kandidat.

Og jeg ved hvad jeg taler om for jeg er certificeret i både DISC-profilen, JTI, HBDI, Savilles tests, MPA analysen,Decision Styles og karrieremodellen.

De fleste tests deler os op i 4 typologier.

Hvis man skal forenkle profilerne virkeligt groft, så deler de mennesker op i 2 kategorier; dem, der har præference for det venstrehjernehalvdels-orienterede. de har fokus på opgaven, delelementer, på målet, på detaljer og har en matematisk logisk tilgang.

De her læser hvad der står på linjerne.

Det er en grov forenkling.

Og der er de højre hjernehalvdels-styrede, dem med præfer3encer for sammenhænge, helheder fokus på mennesker, som er kreative og sætter ting sammen på nye måder.

Denne forenkling er en grov forenkling; jeg håber du tilgiver mig.

De her læser hvad der står imellem linjerne.

Undgåelsestype-testen som denne podcast tager udgangspunkt i, er meget anderledes.

Den bygger alene på min arbejdserfaring med alle de mennesker jeg har mødt professionelt gennem de sidste mange år. Og det er mange.

Og den afdækker de mønstre jeg har set, igen og igen, hos mennesker det IKKE SIGER DET DE EGENTLIG MENER.

Altså dem der looper udenom, og ved du hvad. Det gør vi alle sammen indimellem, når det vi gerne vil sige KAN have afgørende konsekvenser.

Denne podcast-serie handler om konsekvensen af det usagte. Og denne handler om hvordan vi begår os, når vi ikke siger det vi gerne vil sige, fordi et-eller-andet….

Ofte siger vi ikke det, hvad det end er fordi det er ubehageligt for os selv, eller vi ikke vil såre den anden. Det kan være vi føler os usikre eller skamfulde eller…. Der er 1000 årsager som er helt valide.

Vi siger ikke det der er vigtigt fordi vi er bange for konsekvenserne. Men vi glemmer at regne ud hvad det betyder at vi ikke siger det.

Eksempel.

Min chef spørger mig hvordan det går med opgaven – jeg synes det går skidt, men jeg siger at det går godt.

Det er vigtigt men jeg looper ud og får derfor ikke den hjælp jeg måske kunne há behov for.

Er vi ikke enige om at det svar får konsekvenser for opgavens udførelse?

Et andet eksempel kunne være:

At du som leder til en MUS samtale skal give feedback du ikke bryder dig om, fordi du ikke ønsker at skade relationen til din medarbejder.

Derfor siger du ikke hvad du egentlig mener og medarbejderen tror at alt er godt, og fortsætter som han plejer.

Vi er enige om at der er konsekvenser ved den manglende feedback ikk?

Jeg ønsker at du opdager eller bliver opmærksom på dit eller dine særlige undgåelsesmønstre når der er noget du ikke siger.
Og det kan være forskelligt fra situation til situation og fra relation til relation…

Du kan altså sagtens være den dominate type hjemme og virke mere underdanig på jobbet.

Eller omvendt.

Vær opmærksom på, at det jeg deler med dig, er grove generaliseringer som alle typetests er.

Når jeg gennemgår undgåelses-typerne vil du sikkert intuitivt opfange, hvilke roller du selv indtager, hvis du køber præmissen om at der er tendenser i din adfærd når du viger udenom at sige noget vigtigt.

Husk at der er mange gode grunde til disse mønstre – og vi har dem alle sammen; eller rettere; jeg har dem og alle dem jeg har mødt på min vej, så mon ikke du kan genkende dig selv.

DE 4 UNDGÅELSES mønstre

Vi gør det alle sammen. Undgår at sige ting, der burde blive sagt. Til vores leder. Til ledergruppen. Til vores medarbejdere. Årsagerne til at vi ikke gør det er mange, men det handler ofte om, at der er noget på spil og vi finder det ubehageligt. Der er en risiko ved at sige det højt og der er en potentiel konsekvens, som vi føler os utilpasse med og derfor ikke helt kan forene os med.

Det er helt normalt. Det er bare ikke særlig smart. For når vi ikke siger det, så betyder det ikke, at det ikke bliver sagt. Det gør det faktisk. Det bliver bare ikke sagt direkte.

Det kan du høre mere om i min podcast om Konsekvensen af det usagte.

Hvordan det i stedet for kommer til udtryk, afhænger af, hvilken en af de 4 undgåelsesmønstre man vælger; og det foregår ofte ubevidst.

de 4 typer kalder jeg:

• Overdriveren OD
• Udglatteren UG
• Undvigeren UV
• Spindoktoren SD

Hver type har sine egne undgåelses-mønstre og kommunikations-filtre, som vedkommende bruger til at styre sig selv sikkert udenom det, der er svært.
Dog uden at vide, det ofte har nogle konsekvenser, som er langt større end dem, de forsøger at undgå.

Mønstrene kan også ses som en slags roller vi træder ind i, og som vi ofte skifter mellem afhængig af situationen. Dog er der ofte et mønster, som vi har tendens til at følge.

Scenarie:

Din direktør taler grimt til dig foran dine lederkollegaer til morgenmødet. Det er pinligt og du føler dig talt ned til. Efter mødet trækker han dig til side og spørger, om han var for hård ved dig.

Hvad ville du typiske svare?

Overdriveren: (Jeg overdriver situationen)

“Jeg synes altid du taler grimt til mig!”

Udglatteren: (Jeg taler efter munden)

“Nej, du talte da ikke så grimt til mig?”

Undvigeren: (Jeg lader som ingenting)
“Jeg lagde slet ikke mærke til det!”

Spindoktoren: (Jeg manipulerer dig)
“Har du lagt mærke til, hvor grimt du taler til andre?”

OVERDRIVEREN

___

BESKRIVELSE:

Overdriveren er mester i dramatik og er den af de 4 ”typer”, som er mest verbal. Modsat de øvrige, så virker overdriveren meget direkte i sin kommunikation, når det kommer til at dele oplevelser, holdninger eller tanker. Dog med den lille detalje, at overdriveren … ja, overdriver.

Det gøres, fordi overdriveren er bange for, ikke bliver taget seriøst.

Overdrivernes undgåelses-strategi er derfor at pumpe situationen op til mere, ligesom dens vigtighed gøres større end den er. Samtidig er overdriveren også god til at drage brede konklusioner og generalisere, hvis det kan gavne vedkommendes sag og sikre, at den bliver taget seriøst.

___

KENDETEGN:

• Overdriver
• Generaliserer
• Fremturer/
• Kortluntet
• Energisk og intens
• Lav tålmodighed
• Offeragtig, jeg kan jo ikke fordi du….

KOMMUNIKATION:

• Konfronterende/dominerende
• Dramatisk
• Anklagende

CITAT:

“Du taler altid og hele tiden grimt til alle.”

”Ulven kommer”

___

KONSEKVENSER:

Bliver misforstået
Fordi overdriveren aldrig taler direkte om den unikke situation eller sin egen problemstilling (altså siger jeg), men i stedet i generelle termer, så misforstår folk omkring ham ofte, hvad der er den egentlige agenda.

Bliver ikke taget seriøst
Fordi overdriveren fordrejer situationen, så kan det ofte resultere i, at menneskerne omkring ikke lytter længere, fordi de bliver usikre på, hvad der er den reelle situation/problemstilling.

Oplever ikke empati
Fordi overdriveren aldrig tager udgangspunkt i sig selv (når han overdriver), men i generelle termer, så får vedkommende heller ikke personlig forståelse, empati eller hjælp fra gruppen selvom det egentlig er det han vil opnå. Fordi de ikke ved, at det reelt handler om ham.

UDGLATTEREN

Udglatteren: (taler efter munden)

“Nej, du talte da ikke så grimt til mig?”

__

Udglatteren undgår det ubehagelige ved at afvise ubehagelige fakta ”det kan da ikke passe eller sådan var det ikke” er typiske udsagn fra udglatteren. Han har fokus på at undgå konflikter og gør alt hvad han kan, for at skabe en behagelig atmosfære ved at tale udenom.

Han er mester i at lade som ingenting og er den af de 4 ”typer”, som siger ”det betød da ingenting, at du overså mig gennem hele vores workshop”. Modsat de øvrige, så virker udglatteren ”oversød” og positiv og er reelt bange for direkthed. Han har mere fokus på at vi har det godt og på den måde understøtter han elefanten i rummet. Udglatteren fungerer som det barn der ikke ønsker at mor og far er uvenner, fordi det gør for ondt på ham at der er uenighed mellem mennesker.

Det gøres, fordi udglatteren er bange for konflikter og for at sige sin egen ærlige mening.

Udglatteren undgåelses-mønster er derfor at underkende ubehaget og gøre det uvigtigt at tage fat om nældens rod. Derfor er udglatteren også god til at drage brede konklusioner om, at vi ingen problemer har.

___

KENDETEGN:

• Pleaser
• Taler efter munden
• Consensus-søgende
• Reframer alt ubehageligt
• Taler om intentionen bag adfærden og vil ikke tale om den faktiske (urimelige) adfærd
• Tendens til at miste forbindelsen med hans ærlige mening fordi der er mere fokus på gruppen end på ham selv
• Selvbebrejdende
• Undgår konflikt og ubehag for enhver pris
• Vender ting indad….

KOMMUNIKATION:

• Sukkersød/kvalmende
• Udglattende
• Indirekte
• Svag

CITAT:

“Nej, du talte da ikke grimt til mig? Jeg bliver tit kaldt en idiot.” eller dit ovenstående eksempel: “Nej, du talte da ikke så grimt til mig?”

___

KONSEKVENSER:

Bliver underkendt
Fordi udglatteren ikke vil have noget som helst med ubehag at gøre holder hans kolleger op med at spørge ham i (for virksomheden) kritiske situationer.

Bliver overset
Fordi udglatteren underkender fakta i enhver ubehagelig situation, resulterer det i, at menneskerne omkring ikke spørger ind til hans mening i sammenhænge hvor alle burde høres. Han har underkendt sin egen ”stemme” og bliver derfor ikke spurgt længere.
Han har opgivet sit ansvar og indirekte givet sin stemme til de andre.

Oplever (heller) ikke empati
Fordi udglatteren aldrig siger sin ærlige mening, men i generelle termer, så får vedkommende heller ikke personlig forståelse, empati eller hjælp fra gruppen selvom det egentlig er det han vil opnå. Fordi de ikke ved, at det reelt handler om ham.

UNDVIGEREN

Undvigeren: (Jeg lader som ingenting)
“Jeg lagde slet ikke mærke til det!”

___

BESKRIVELSE:

Undvigeren afviser fuldstændigt, at der er problemer og ignorerer på den måde det ubehagelige. Han undgår at blive indblandet ved at fjerne sig eller bevæge sig udenom. Fysisk eller psykisk. Undvigeren TALER simpelthen ikke om det ubehagelige og hvis han bliver konfronteret direkte, så vil han sige, at han ikke hørte/så det; måske vil han sige, at han tænkte på noget andet eller havde sit fokus et andet sted.
Det ubehagelige undgår undvigeren ved at afvise at det eksisterer.

Det gøres fordi Undvigeren er bange for at tage stilling og blive opfattet forkert. Undvigeren ligner udglatteren, men forskellen på de to undgåelsesmønstre er, at undvigeren ikke vil tale om det! det er simpelthen for ubehageligt.

Undvigerens undgåelses-mønster er derfor at afvise situationen helt. Samtidig er undvigeren også god til at drage brede konklusioner og generalisere uden at problematisere for at blive taget seriøst.

___

KENDETEGN:

• Passiv (aggressiv)
• Afleder
• Konfliktsky (det er de selvfølgelig alle, men ham her måske mest tydelig)

KOMMUNIKATION:

• Afvisende
• Underkendende
• Bedrevidende

CITAT:

“Jeg hørte slet ikke, at du kaldte mig en idiot. Vil du have et stykke kage?”

”Naaai seeeee; der er en fugl”

___

KONSEKVENSER:

Bliver ekskluderet fra gruppen

Da undvigeren afviser FAKTA når det handler om ubehagelige emner ekskluderer han sig selv fra gruppen. Konsekvensen er, at han på sigt bliver afvist. ”Ikke at blive afvist” er hele formålet med hans undgåelsesstrategi, men hans adfærd fører til afvisning.

Finder på undskyldninger

For ikke at skulle tage stilling og involvere sig melder undvigeren fra til møder han ved bliver ubehagelig eller går hvis det ikke er ”fagligt” relevant. Han forholder sig udelukkende til det faglige; ”det er jo det vi er her for ikk”?

Lever i en osteklokke

SPINDOKTOREN

Spindoktoren: (Jeg manipulerer dig)
“Har du lagt mærke til, hvor grimt du taler til andre?”

__

BESKRIVELSE:

Spindoktoren er mester i at afvise det ubehagelige ved at fordreje fakta og bringe opmærksomheden i de retninger, der passer ham bedst. Han gør det reaktivt, hvor overdriveren ofte gør det proaktivt.

Spindoktoren er den af de 4 typer, som er bevidst manipulerende. Han udfordrer gerne, når han føler sig presset til det, men undgår på den måde at sige, hvad han selv mener.

Det gøres fordi Spindoktoren er bange for at være sårbar og ikke kunne svare for sig.

Spindoktorens undgåelses-mønster er derfor, at spille bolden hen på de andres banehalvdel, så han kommer ud af søgelyset og derved undgår at sige hvad han mener. Han er aktiv målfokuseret og forsøger at være effektiv ved at være afdækkende og interviewene.

___

KENDETEGN:

• Manipulerende
• Problematiserende
• Politiker-agtig?
• Dukkefører

KOMMUNIKATION:

• Stikpiller
• Indirekte
• Intens
• Insisterende
• Stiller ledende spørgsmål
• Interviewende
• Sarkastisk

CITAT:

“Der er flere i afdelingen, som er utilfredse med måden du taler til dem på.”

___

KONSEKVENSER:

Skaber afstand
Fordi spindoktoren aldrig taler om sig selv og sine egne oplevelser skaber han afstand til de andre ved at styre med sine manipulerende spørgsmål. Det medfører, at de andre ikke ved hvor de har ham.

Straffer i det skjulte med kølighed, ignorering og afstand

Opleves glat som en ål
Fordi spindoktoren fordrejer situationen væk fra sig selv og i en særlig retning, resulterer det i, at menneskene omkring ham ikke forholder ham noget, de opgiver, fordi de hver gang for et spørgsmål retur.

Fordrejer oplevelsen
Fordi spindoktoren forsøger at påvirke dagsordenen, så han selv fremstår ”rigtig” betyder det, at han ikke fremstår autentisk og har derfor svært ved at få ægte følgeskab. Han mandsopdækker den sag han ikke vil tale om så ingen kan komme ”til”.

Spindoktoren ”hjælper” med at fokusere på faktuelle uenigheder for at undgå det, han ikke selv vil forholde sig til. Han er god til at bruge uddrag af samtaler udenfor de sammenhænge de er fremsat i som en del af måden at manipulere på.

Ligesom de andre undgåelses-mønstre opnår spindoktoren også det modsatte af hvad han egentlig vil.

Nu kender du undgåelses-typerne og mit håb med denne podcast er virkelig, at du har opdaget noget om dig selv, som du ikke var bevidst om, eller som du, indtil nu, ikke har været fokuseret på.

Måske har du også set et mønster hos kolleger, din leder, medarbejder eller hos andre i dit liv.

Jeg håber at denne viden hjælper dig med at være mere bevidst om konsekvensen af det du ikke siger

Lad være med at bruge denne viden ”mod” andre, vær blot opmærksom på at vi alle har uhensigtsmæssige mønstre som vi ofte ikke kan få øje på. Brug den hellere som et fælles værktøj på din arbejdsplads eller hjemme, så det fører noget godt med sig.

Mange bruger typeinddelinger til at adskille dig og gøre sig bedre, eller i værste fald bruger nogle det som en forklaring på hvorfor jeg ikke kan eller har let ved noget.

En typeidentifikation er aldrig en undskyldning for nogen; det er en forklaring og din mulighed for at vokse, både indeni og udenpå.

Ta selv undgåelses-type testen.

Hvis du vil lære mere om dig selv eller hjælpe andre, så gå ind på min hjemmeside www.icebreakeracademy.dk og tag undgåelsestype-testen eller gør andre opmærksomme på den.

Så lærer I noget – sammen, som forhåbentlig kan skabe mere ”ærligt talt”

Det er min mission og derfor jeg deler min viden. Vi høres ved og tak for din tid.